Risiko for kø når ”PostNord Danmark Rundt” ruller ud i landet
Tirsdag den 15. august starter cykelløbet ”PostNord Danmark Rundt”. Løbet varer fem dage og påvirker trafikken i store dele af landet.

Når feltet tager hul på den 32. udgave af cykelløbet ”PostNord Danmark Rundt” bliver det med start på første etape i Aalborg og afslutning på femte etape i Helsingør.
Cykelløbet varer fra tirsdag den 15. august til lørdag den 19. august og sender cykelrytterne rundt i landet på en 728 kilometer lang rute med etaper både i Jylland og på Sjælland. Derfor kan trafikanter i store dele af landet forvente at blive påvirket af forlænget rejsetid.
Etaperne er:
1. etape: Aalborg - Aalborg
2. etape: Kjellerup - Silkeborg
3. etape: Vejen - Vejle
4. etape: Kalundborg - Bagsværd
5. etape: Helsingør - Helsingør (enkeltstart)
Forbudt at parkere på kørebane, cykelsti og fortov
Ruten bliver spærret løbende. Det sker typisk 20-25 minutter før, rytterne kommer forbi. Se alle ruterne her
Vær opmærksom på, at ruten i alt er spærret i omkring 40 minutter. I start- og målbyerne vil vejene dog være spærret i en længere periode.
På trafikinfo.dk kan man læse mere om de planlagte afspærringer på statsvejene.
På løbsdagen er al standsning og parkering på kørebanen til fare eller ulempe, da feltet skal kunne komme sikkert frem. Det er tilladt at parkere langs vejene i yderrabatten ved siden af vejen, men ikke på kørebane, cykelsti eller fortov. Det er op til politiet at afgøre, om en parkeret bil er til fare eller ulempe for cykelløbet og derfor skal flyttes. Følg altid den aktuelle skiltning om standsning og parkering.
Vejdirektoratet opfordrer både tilskuere til ”PostNord Danmark Rundt” og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
For tilskuere:
- Planlæg, hvor du vil se løbet, på postnorddanmarkrundt.dk.
- Find ud af, hvordan du kommer derhen, og hvor du kan parkere.
- Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken kan være påvirket.
- Brug gerne cyklen eller den kollektive trafik, hvis det er muligt.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Planlæg din rute, så du kommer uden om planlagte afspærringer.
- Forvent ekstra rejsetid, da trafikken er påvirket.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort på trafikinfo.dk kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Ulrich Gorm AlbrechtsenKommunikationschefDanmarks Cykle Union
Tlf:29 40 02 02ulrich.gorm@cyklingdanmark.dkLars Camillo AxelsenSagsbehandlerVejdirektoratet
Tlf:51 50 31 45lcax@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Omkring 700 boliger langs Motorring 3 i Rødovre får mindre støj19.6.2025 09:30:42 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er færdig med etablering af en seks meter høj og 2.040 meter lang støjskærm langs Motorring 3 i Storkøbenhavn. Dermed får mere end 700 boliger reduceret støjen fra en af Danmarks mest trafikerede motorveje.
Rutine tjek af Vejlefjordbroen bliver udført i slutningen af juni19.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet foretager et rutinemæssigt generaleftersyn af Vejlefjordbroen fra fredag den 20. juni og en uges tid frem. Et generaleftersyn af broer og tunneler gennemføres hvert 5. eller 6. år, og nu står Vejlefjordbroen for tur.
Spærring af Bogensevej nord for Aarup <55> forlænget til d. 14/718.6.2025 09:29:18 CEST | Pressemeddelelse
Bogensevej mellem Fynske Motorvej og rundkørslen ved Gamle Hovedvej ved Aarup <55> forlænges til den 14. juli. Til- og frakørslen åbner fortsat den 29. juni.
Rute 29 mellem Skerping og Aggersund får ny asfalt18.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 23. juni og cirka to uger frem får 6,5 kilometer af Rute 29 mellem Skerping og Aggersund får ny asfalt.
Halvmaraton på sydfynske broer giver forlænget rejsetid17.6.2025 13:23:44 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 21. juni skal trafikanter mellem Svendborg og Langeland forberede sig på lidt ekstra rejsetid. Her bliver der løbet halvmaraton De 3 Broer med rute over Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum